Quantcast
Channel: Frida Elm » dvd
Viewing all articles
Browse latest Browse all 6

I minibørnehave

$
0
0

Så er det slut med vuggestue. I fredags havde jeg sidste dag i gruppe 10, og i går startede jeg så i en nyoprettet minibørnehave sammen med 14 andre på min alder, som alle når børnehavealderen (3 år) i løbet af 2011.

Desværre er jeg den eneste fra min stue, for Alma (som er nogle måneder ældre end mig) er startet i rigtig børnehave. Heldigvis kommer Thomas, som har været meget på min stue, med som fast pædagog.

Det hele er jo meget nyt, men jeg tror nu nok, at det bliver meget fint. Eneste minus er, at gruppe 5 hvor jeg er nu, ligger på 2. sal. Så der er langt op om morgenen.

Da jeg havde sidste dag i gruppe 10 i fredags, havde jeg rosiner med. Det var rigtig hyggeligt, og jeg fik også en bog med fotos og tegninger, som jeg selv og andre på stuen havde lavet. Senere kom mor, far og Vilde for at hente mig. Og på vejen hjem fik jeg en is.

I Landbohøjskolens Have mødte vi Siri (som jeg gik på stue med, lige da jeg startede i vuggestuen) og hendes mor. Og mens de snakkede, løb Siri og jeg rundt i hele haven – også nogle steder, hvor mor og far ikke kunne se mig. Jeg føler mig godt nok tryg der. Det er jo nærmest som vores egen have.

En anden stor ting, der er sket er, at jeg er begyndt at bruge min løbecykel. Den fik jeg jo i to års fødselsdagsgave, men det er først nu, at jeg er stor nok til at kunne nå jorden. I lørdags satte far mig så op på den, og pludselig havde jeg lange nok ben. Men der er også en del af mine bukser, der pludselig er blevet for korte. Så jeg må være vokset meget her på det sidste.

Det er godt nok fedt at kunne cykle selv. Og jeg har hurtigt lært det. Der er ingen problemer med at holde balancen, og selvom jeg kun har cyklet kort tid, så går det rigtig stærkt. Det passer vist også mor og far meget godt, for nu kan vi komme hurtigere omkring, end når jeg går. Bl.a. var vi en tur i Frederiksberg Centret, og det tog ikke lang tid at komme derhen.

I centret var vi i BR, hvor mor og far købte nogle Sylvanian-ting til mit dukkehus. Jeg fik et badeværelse og et børneværelse. Senere gik far også i Fona, hvor han købte en “Skæg med tal”-dvd. Så det var et godt udbytte.

Det varer nok heller ikke længe, før jeg kan få en cykel med pedaler. For jeg overraskede godt nok far i går, da vi kom ned på legepladsen i børnehaven. Her hoppede jeg op på en trehjulet cykel med pedaler og drønede af sted. Far var vist ikke helt klar over, at jeg godt kan finde ud af at bruge pedalerne på en cykel. De andre gange, hvor han har set mig, har jeg brugt benene til at skubbe mig fremad med.

I søndags var vi igen i Landbohøjskolens Have – denne gang med Heidi og Svend (eller “Heja og Fem” som jeg på et tidspunkt kaldte dem). Det var rigtig hyggeligt, og de havde en storesøstergave med til mig – en rigtig stor æske fyldte med farver og tusser. Specielt vandfarverne har været et kæmpe hit.

Det blev da også lidt sent, inden jeg fik sovet middagslur – men da jeg først faldt i søvn, sov jeg også tre timer og 15 minutter. Jeg må vist have været godt træt. Måske havde det også noget at gøre med en spirende forkølelse. I hvert fald har jeg været meget snottet de sidste par dage.

I øjeblikket siger jeg også meget de samme ting. Bl.a. bruger jeg ofte vendingen “Prøv se jeg kan” – ofte inden at jeg faktisk har fundet på noget at vise. Men det er en god måde at få opmærksomhed på – og så kan jeg jo altid finde på noget at vise.

En anden vending, som jeg har brugt meget de sidste uger, er “Jeg vil gå foran”. Jeg kan blive rigtig hidsig, hvis mor eller far overhaler mig. Til gengæld bruger de det vist nogle gange til at få mig til at skynde mig lidt mere.

Jeg er også rigtig glad for at synge – og jeg har lært rigtig mange sange. Det er dog vist ikke alle, som jeg har hundrede procent styr på. Bl.a. er jeg ikke helt sikker på, at sangen faktisk hedder “Der bor en bager i Nossegade”.

Sidst men ikke mindst er jeg også ved at blive godt til at argumentere. Et af de bedste argumenter, som jeg har brugt var, da jeg sagde “Der er et lille hul i maven – der er plads til slik”. Det kunne mor og far vist ikke helt stå for.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 6

Latest Images

Trending Articles


Nishizumi Maho (Girls und Panzer)


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tebreve med hæklede blomster


Flandre Scarlet (Touhou)


SKE48 – Pareo wa emerald – PV_HQ


Koshigaya Komari (Non Non Biyori)


Cat & Nazrin (Touhou)


Akaza Akari (Yuruyuri)


Kaname Madoka & Akemi Homura (Puella Magi Madoka Magica)


Hachikuji Mayoi (Bakemonogatari)